Dykkerkurser

/Dykkerkurser
Dykkerkurser2016-12-09T12:07:06+01:00
Diving 2000 dykkerskole – få dit dykkercertifikat

Med et PADI dykkerkursus hos Diving 2000 får du ikke bare en dykkeruddannelse ved én af Danmarks største dykkerskoler. Du deltager i dykkerkurser ledet af erfarne instruktører, hvor antallet af instruktører og Divemastere er tilpasset antallet af kursister for at sikre optimal oplæring, og allervigtigst: at sikkerheden er i top. Vores kursuslokale er udrustet med avanceret udstyr og vi benytter selvfølgelig de nyeste og opdaterede materialer fra PADI. Det dykkerudstyr, vi låner eleverne under kurserne, er altid i tip top stand.

Ved bestået dykkerkursus i Diving 2000 får du udstedt et PADI dykkercertifikat. Dykkerkurser hos Diving 2000 er din garanti for bedste kvalitet og maksimal grad af sikkerhed.



Diving 2000 har et kæmpe udvalg af dykkerkurser, fra PADI Open Water Diver dykkerkursus til PADI dykkerinstruktør, og som ét af landets største dykkercentre er der også muligheder for teknisk dykning. Har du spørgsmål til dykning eller vores dykkerkurser er du meget velkommen til at kontakte os i Diving 2000!

Begynder dykkerkursus,Advanced open water diver,Rescue diver ,EFR Førstehjælps kursus,Divemaster,

PADI (Professional Association of Diving Instructors) er den professionelle dykkerbranches mest omfattende undervisningssystem. Vi tilbyder alt fra grundlæggende kurser til instruktørkurser.

Du finder PADI dykkercentre og resorts overalt i verden, hvor mere end 100.000 medlemmer (instruktører og Divemasters) hvert år udsteder mere end 1 million certifikater, og vores materialer er oversat til mere end 20 forskellige sprog.

Hvilket udstyr skal jeg bruge til dykning?

Maske – så du kan se klart.

Finner – så du kan svømme effektivt uden at bruge dine arme (personer med begrænset brug af deres ben kan anvende specielle svømmehandsker i stedet).

Snorkel – så du kan svømme i overfladen med ansigtet i vandet uden at opbruge din luftforsyning.

BCD (Buoyancy Control Device) – denne vest udgør rygraden i dit udstyr. Din BCD bærer din luftflaske og du kan lukke luft ind og ud ved tryk på en knap, så du enten synker, flyder eller svæver vægtløst rundt.

Regulator – leverer luft fra din flaske med det rigtige tryk via nogle slanger ned til et mundstykke, som du ånder i.

Flaske – opbevarer tilstrækkeligt komprimeret luft til et dyk på mellem en halv og en hel time, alt efter dybde og aktivitetsniveau.

Dragt – våddragter og tørdragter beskytter dig mod kulde og mindre hudafskrabninger. Våddragten indeslutter en lille mængde vand mellem huden og dragten, som kroppen hurtigt varmer op. Tørdragten holder dig tør og varm, så du kan dykke komfortabelt i selv det koldeste vand.

Manometer – denne trykmåler fortæller dig hele tiden hvor meget luft, du har tilbage i din flaske, så du altid kan afslutte dykket inden du løber tør for luft.

Alternativ luftkilde – et ekstra mundstykke, der er forbundet til flasken, så du kan dele luft med din dykkermakker i en nødsituation.

Kompas – bruges som et almindeligt kompas på land, men er designet så det kan tåle vand og modstå tryk.

Dykkercomputer – holder styr på din dykketid og dybde, og fortæller dig hvor længe, du kan blive nede. Nogle dykkercomputere har også indbygget manometer og digitalt kompas.

Fløjte – sikkerhedsudstyr, der bruges til at få opmærksomhed i overfladen. Ofte anvendes også visuelle signalmidler, der opbevares i lommen på BCD’en. Det kan f.eks. være signalspejle eller oppustelige bøjer i stærke farver.

Det er en del af fornøjelsen at udvælge sit dykkerudstyr. Diving 2000 hjælper dig med at finde det rigtige udstyr. Hvert stykke dykkerudstyr har en særlig funktion, så det samlet hjælper dig med at tilpasse dig til undervandsverdenen.

Hvad har jeg brug for, for at komme i gang?

Det kan betale sig mindst at have sin egen maske, snorkel og finner, når du starter med at dykke på dit PADI Open Water kursus. Så er du sikker på at dykke med noget, der passer dig præcist. Diving 2000 hjælper dig med at vælge udstyr, der passer dig og som har de egenskaber, du foretrækker.

Diving 2000 vil stille resten af det udstyr, du har brug for på dit PADI Open Water kursus til rådighed som en del af kursets pris, men det anbefales at du investerer i dit eget udstyr, når du starter på kurset, fordi:

  • Det er mere komfortabelt at dykke i eget udstyr
  • Du er sikker på at udstyret passer til dig
  • Dykkere, der har deres eget udstyr, dykker oftere
  • Det er en del af det sjove ved dykning, at have sit eget udstyr.

Hvilket udstyr, du skal vælge afhænger af de forhold, du dykker under; tropisk, tempereret, koldt eller teknisk.

Hvordan ved jeg hvilket udstyr, der er bedst? 

Det er let. Der er ikke noget udstyr, der er bedst. Men der er noget udstyr, der er bedst for dig. Scuba udstyr findes i en stor variation, så der er noget for enhver smag, størrelse og interesse. Det professionelle personale i Diving 2000 har træning i at hjælpe dig med at finde det dykkerudstyr, der passer til dine personlige præferencer og budget. Vi kan både sørge for at du får det rigtige grej og hjælpe dig med at vedligeholde og servicere det, så du kan få glæde af det i årevis.

Bestil kurser