PADI Instruktør

/PADI Instruktør
PADI Instruktør 2017-03-13T10:21:53+00:00

Dykkerinstruktør/Instructor Development Course:

Hvis du brænder for dykning og gerne vil dele din lidenskab med andre, så er det måske værd at se på om det er noget for dig at blive PADI dykkerinstruktør. Her får du virkelig chancen for at snakke om dykning, ligeså tosset, du vil! Som dykkerinstruktør er det dig, der lærer andre at dykke – og det er en meget, meget givende position at være i. At se folks udvikling i løbet af sådan et kursus er ret interessant, og du vil komme til at møde et hav af forskellige mennesker og situationer, så det er enormt vigtigt at du er fordomsfri og imødekommende.

Som Divemaster er du allerede trænet i en masse forskellige scenarier og har derfor en masse erfaring og selvtillid når du starter som instruktør. Du har fulgt med på flere kurser og kender rytmen og indholdet på de forskellige kurser. Du har allerede mødt og hjulpet mange forskellige typer mennesker til at blive dykkere, og stiftet bekendtskab med forretningsdelen.

Instruktørkurset, eller IDC som det forkortes, består af to dele; Assistant Instructor og Open Water Scuba Instructor. Er du allerede uddannet Assistant Instructor, kan du nøjes med at tage OWSI delen. Det er et intenst kursus, hvor du virkelig bliver grundigt afprøvet, men det er enormt udviklende og styrkende.

Når du har færdiggjort instruktørkurset, skal du til eksamen. Eksamen hedder Instructor Examination (IE) og foregår nogle gange om året herhjemme i Danmark, oftest i København. Her skal en uvildig Instructor Examinator fra PADI bedømme dig på teori og diverse scenarier. IE’en tager 2 dage, og hvis du består, kan du altså herefter kalde dig instruktør og komme i gang med dit drømmejob!

Hvis du har spørgsmål til hvordan instruktørkurset og eksamen sædvanligvis forløber, skal du kontakte Course Director Jan Olsen på jan@diving2000.dk eller telefon 66130049.

Bliv PADI dykkerinstruktør

Info/formular

FORMULAR                       

Helbredserklæring DK

Helbredserklæring GB

PADIs regler for sikker dykning DK

PADIs regler for sikker dykning GB

 

Læs mere her