Rebreather

/Rebreather
Rebreather2016-12-09T12:07:07+00:00

Nu har vi i Diving 2000 lanceret et helt nyt produkt.

Kunne du tænke dig at vide hvordan en Semiclosed Rebreather virker?

Vi lave også prøvedyk med Rebreather, tilmeld dig nu.

pris 595,- i svømmehal

Du kan købe Rebrether bogen her.

Rebreathers Historie

De åbne flaskedykkerapparater (SCUBA) med en regulator, som giver luft ved det rette tryk når man suger, datere sig tilbage til en opfindelse begået af mineingeniøren Rouquayrol og marineofficeren Denayrouze fra ca. 1860. Masseproduktion af udstyret kommer dog først efter Jacques-yves Cousteau og Emille Gagnan i 1943 laver deres ”Mistral” regulator.

 

Kredsløbsapparatet datere sig meget længere tilbage: Skitser tegnet af Leonardo da Vinci (1452-1519) viser en dykker, der trækker vejret til og fra en skindpose. Giovanni Borelli har sandsynligvis prøvet om det virkede, for i 1680 skriver han at det ikke dur, fordi luften skal rensens. Han foreslår at tilføje et kobberrør så luften kan blive afkølet af havvandet, men beskriver ikke at det virker.

 

I 1773 opdager Lavoisier at luften indeholder et stof, oxygen, som er nødvendigt for livets opretholdelse, og at dette stof forbruges af dyr og mennesker når de ånder.

 

Først godt 100 år senere i 1879 udnytter Henry Fleuss denne viden og konstruere sammen med firmaet Siebe Gorman et kredsløbsapparat, hvor der åndes rent oxygen i et kredsløb, hvor luften under vejs passerer et kemisk absorptionsmateriale (et stykke tovværk vædet med kaustisk soda), der fjerner den i kroppen dannede kuldioxid.

 

Udviklingsarbejdet fortsatte og i 1881 producerede Khotinsky og Lake den første ægte kemiske kuldioxid absorbant, barium hydroxid. Så gik det slag i slag: Fleuss udviklede et ubådsredningsapparat i 1905 og det tyske Drägerwerk demonstrerede i 1912 en undervandsslæde forsynet med en rebreather, der kunne holde i 2 timer.

 

Den engelske Royal Navy var de første til at benytte nitrox som åndinggas i almindeligt åbent SCUBA udstyr, og de var også de første til at konstruere en halvlukket rebreather til nitrox i 1912 sammen med Siebe Gorman.

 

Helt op til starten af 1950’erne var kredsløbsapparaterne forbeholdt militær anvendelse, men på det tidspunkt begyndte Hans Hass at bruge oxygen rebreather i forbindelse med en række undervandsfilm han producerede for BBC i Rødehavet.

 

Indtil 1969 var rebreatheranvendelsen begrænset dybdemæssigt til 6 meter for hellukkede oxygenrebreathere og ca. 40 meter for halvlukkede nitroxrebreathere. Men i 1969 udviklede amerikaneren Walter A. Starck ll verdens første elektronisk kontrollerede rebreather, Electrolung. Electrolungrebreatheren giver samme oxygen partilatryk (PO2) under dykket i modsætning til nitroxrebreatheren, der holder konstant 02%. Det giver Electrolungedykkeren en langt bedre dekompressionsprofil. Elektronisk styrede rebreathere har været anvendt til over 300 meters dybde.

 

Udviklingen fortsatte indenfor den militære og den videnskabelige anvendelse af rebreathere, men først i 1995 lancerede Dräger sammen med Uwatec den første rebreather til sportsdykkere, Atlantis 1 SCR. Siden da er flere både hellukkede og halvlukkede rebreathere kommet til, men Atlantis og dens efterfølger Dräger Dolphin er fortsat de mest udbredte halvlukkede rebrathere blandt sportsdykkere i 2002.