Diving 2000 A/S er etableret i år 1987.
Jan Olsen:
Entusiastisk ejer af Diving 2000 A/S siden 1999. Han påvirker os andre med konstante input og idéer til udvikling som vi slet ikke kan følge med i. Jan er ansvarlig for Diving 2000 og stikker derfor også næsen i alt, hvad der foregår. Han elsker at begrave sine medarbejdere i opgaver og projekter. Han har været dykkerinstruktør i mange år og er nu også Padi Course Director som stå for den professionelle uddannelse. Jan er også uddannet erhvervsdykker, hvilket genererer en del opgaver ud af huset. Jan er irriterende morgenfrisk. Og så holder han aldrig fri.
Tobias Theil Madsen:
Ung, ihærdig og med masser af gåpåmod. Og det allerbedste… Han brænder max for alt, hvad der har med dykning og undervandsjagt at gøre. Derfor er vi kanon glade for, at have Tobias ansat som souschef i virksomheden. Tobias er super skarp, når det kommer til online-markedsføring, nyhedsbreve og idégenerering af SoMe tiltag - Sjovt som pinlighederne aldrig går ud over ham selv. Tobias er PADI Dykkerinstruktør, og Erhvervsdykker – uddannet i Diving 2000 naturligvis. Mød Tobias i butikken eller på dit kommende dykkerkursus.
Janna Juhler:
Nyest tilkommende kvinde, i vores team, men NØJH for en entusiasme og en sprudlende energi. Ud over at være ansvarlig for vores fysiske butik i Odense, håndtere Janna også kundeservice på alskens andre platforme – Du vil helt sikkert møde hende, i forbindelse med et køb, og det kommer til din fordel! Janna er en kæmpe udstyrsnørd og hun elsker at dele ud af sin store viden. Janna startede sin dykkerkarriere for ganske få år siden, men har allerede store ambitioner. I dag er Janna PADI dykkerinstruktør, har planer om meget mere og har selvfølgelig taget alle sine kurser hos Diving2000! Janna er bedste kammesjuk med sin nye tørdragt, og hvis hun kunne, havde hun gået rundt i den til hverdag.. Janna glæder sig til, at møde dig!
Simon Bach Okkerstrøm:
Simon startede sin karriere hos Diving2000 som service- og alt-muligt-mand, men ret hurtigt så vi et voksende og stort potentiale indenfor kundepleje, salg og administration. Derfor blev værkstedspladsen byttet ud med en fast plads på kontoret, og det er vi bare ekstremt glade for! Simon varetager til dagligt indkøb af varer og administration af dykkerkurser, ligesom han hjælper sine kollegaer i butikken ved lejlighed.
Den allervigtigste af Simons mange kompetencer har vi endnu ikke nævnt. Simon er inkarneret dykker - både PADI Dykkerinstruktør og Erhvervsdykker - og han ELSKER at opholde sig under overfladen. Hvad end det er på en dykkertur, eller som instruktør på et dykkerkursus.
Anders J. Jørgensen:
Anders er vores hidtil mest succesrige import fra østen. Han har dykket lige siden han blev konfirmeret og i sin spæde professionelle dykkerstart befandt Anders sig på tropiske dykkerdestinationer. Her gjorde han stor dykkerkarriere, og uddannede sig til PADI dykkerinstruktør. Da tiden kom og Anders blev ældre, vendte han snuden hjem mod Danmark - Her slog vi til.
I dag er vi mega stolte over, at have Anders som kollega. Vi har scoret os en vaske ægte verdensmester i kundepleje og kaffebrygning - Noget vi alle nyder godt af (især sidstnævnte). Anders ELSKER at værne om sine kunder, hvad end han møder dem i butikken eller på et dykkerkursus. Anders er uden tvivl vores bedste bud, på svigermors drøm.
Daniel V. Ørum:
Daniel er vores alsidige specialist. Han har hovedansvaret for online-markedsføring, nyhedsbreve, Facebook, YouTube og udvikling af idéer til SoMe-tiltag. Derudover står han i butikken, pakker ordrer, håndterer dykkerbiler, fylder flasker, servicerer udstyr og udfører mange andre opgaver. Daniel er også en engageret dykker med store planer for fremtiden. For nylig er han blevet certificeret som PADI-dykkerinstruktør og har gennemført uddannelsen til erhvervsdykker på 30 meter. Vi glæder os til, at du møder Daniel i butikken, på kurser og på kommende dykkerture!
Brian Rolin:
Grafiker, webdesigner, koder, IT-mand. Kært barn har mange navne, men altså.. Fællesnævneren må være, at Brian er knivskarp med en computer. Brian er ansvarlig for al vores IT – Fra vores webshops, til det grafiske arbejde og meget mere. Grundet hans tillærte, og til tider kryptiske computersprog, er det ikke altid vi forstår hvad han siger, men det er underordnet, for han løser altid alle sine opgaver til UG, og det er trods alt det vigtigste! Brian er en absolut uundværlig spiller i vores team.
Allan Petersen:
Uden Allan, havde virksomheden været i besiddelse af en græsmark og en gang møgbeskidt vand i kælderen - I stedet har vi en vel trimmet græsplæne og en knivskarp pool! Sagt med andre ord, uden Allan, havde vores skole, ikke været i stand til, at undervise i dykning.
Allan kommer fra en baggrund som veteran. På hans veterancenter tog han et dykkerkursus, og oplevede dykning som en medicinsk virkning – Det er da fantastisk! Allan er siden da blevet bidt af dykning.
Da vi manglede en in-house gartner og poolmand, var Allan ikke bleg for, at melde sin hjælp. Som kursist i vores dykkerskole, vil du med stor sandsynlighed blot se Allan glimtvis. Han står nemlig klar, iført dykkerudstyr med støvsugeren i hånden, på kanten af bassinet, og han hopper i, ligeså snart sidste mand har forladt vandet.
Birgit Turn:
Birgit har styr på bogføring, driftsregnskab, løn, moms, fradrag, debitorer og kreditorer. Hun har været en fast del af Diving2000 som regnskabschef i mange år og hun kender hver en krog i virksomhedens regnskab og økonomi. Birgit tager hånd om det hun er allerbedst til, så vi andre kan fokusere på det vi er gode til; dykning, udstyr og dykkerkurser.
Brit Nielsen:
Brit er vores, for guds skyld, uundværlige hjælp og afløser i butikken. Når vi har travlt, så ringer vi til Brit. Straks er hun på pletten, og sikke en hjælp! – Her afløser hun primært med salg og kundeservice i vores fysiske butik.
Brit er ovenikøbet uddannet PADI Divemaster, og har planer om, at gå videre – MEGET videre! Rygtet siger, at hun snart skal være dykkerinstruktør.
Ud over dykning, for der er faktisk andet i Brit’s verden end dykning, så læser hun medicin på universitetet. Det gør hende til vores alles ’go to’-leksikon, når vi er kuldsejlet i EFR, førstehjælp og Rescue kurser...
Vi håber sådan du møder Brit, hvad end du kommer i butikken eller deltager på et dykkerkursus!
Teddie Falkeborn:
Dansk, Engelsk, Tysk sågar Fransk - Mange sprog besidder vores ansatte, MEN.. Da vi i foråret 2018 startede webshop på det svenske marked, måtte vi konkludere, at svensk aldrig har været vores stærke side.
Derfor ansatte vi Teddie. Teddie er fra Sverige og har før sin karriere hos os, været ansat hos bl.a. Waterproof og Tusa, og har selvfølgelig dykket, siden hun var helt lille.
Derfor er hun PERFEKT manager til vores svenske markedsføring og kundeservice.
Teddie er en uundværlig del af vores team, alene grundet hendes veldige humør, og dertil kommer hendes fremragende arbejde!
Der er naturligvis også en masse entusiastiske instruktører og Divemastere tilknyttet Diving 2000. Det er bl.a. dem, der uddanner alle vores dykkere og guider vores dykkerture, og de er en absolut uundværlig del af Diving 2000.
www.diving2000.dk er en e-mærket netbutik, og derfor har du altid adgang til e-mærkets gratis forbruger hotline, når du handler hos os.
Reklamation: Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation. For yderligere information se da vores side om fortrydelsesret.