Gratis fragt over 499 kr
Trustpilot
Trustpilot: Fremragende anmeldelser
Fortrydelsesret
Returret frem til 15. jan
Kalender

Handelsbetingelser

Indgåelse af aftale

En juridisk bindende aftale mellem dig og Diving 2000 er først indgået, når du modtager en ordrefaktura pr. e-mail. Indtil du modtager en ordrefaktura, er Diving 2000 berettiget til at annullere din ordre helt eller delvist, f.eks. som følge af pris- og tastefejl eller udsolgte varer. Hvis dette sker, vil du naturligvis blive underrettet herom.

Generelle oplysninger

Diving 2000 A/S
Asylgade 16
5000 Odense C
Danmark
Telefonnr.: 66130049
E-mail: info@diving2000.dk
CVR: 11806244

GLS og PostNord

Vi kan med glæde annoncere, at GLS og PostNord har indgået aftale med Diving 2000 om rigtige billige fragtrater for dig!

Helt konkret betyder det for dig, at hvis du vælger at bruge GLS eller PostNord, får du billig fragt til dit nærmeste leveringssted på alt, hvad der fysisk kan proppes ind i boksene.

Der er dog få undtagelser af produkter, der IKKE kan leveres til pakkeshops, da vi er begrænset af størrelsen på pakkeboksen.

Produkter, der ikke kan leveres til pakkeboks:

  • De fleste harpuner
  • Kufferter
  • Jagtfinner
  • Voksen-, børne- og junior svømmefødder
  • Flasker / Tanke

Er du i tvivl eller har du spørgsmål til fragt, er du mere end velkommen til at ringe til 66 13 00 49 eller skrive til info@diving2000.dk.

* Bemærk dog, at gratis fragt kan blive deaktiveret midlertidigt i forbindelse med events, udsalg og højtider.

Gratis fragt

Vi tilbyder gratis fragt med GLS til pakkeshop for køb over 499 kr og med PostNord uden omdeling ved køb over 999 kr. Bemærk dog, at gratis fragt kan blive deaktiveret midlertidigt i forbindelse med events, udsalg og højtider.

Generelt

Diving 2000 sørger for levering med GLS eller PostNord (medmindre andet angives) til modtager på den dato, der er ønsket i bestillingen. Der skal påregnes 2-6 arbejdsdage til levering, men under normale omstændigheder 1-3 dage. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender Diving 2000 naturligvis en ny leverance uden beregning.

Levering til Bornholm og visse småøer er ikke omfattet af Post Danmarks målsætning om dag-til-dag levering, idet forsendelser til disse områder i nogle tilfælde kan vare 2 dage ekstra.

Der leveres med speciel takst til bl.a. Færøerne og Grønland.

Betaling

Diving 2000 modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, Mastercard, Visa. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes.

Diving 2000 krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.

Reservation af beløb

Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Vi tager ikke kortgebyrer. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse samme dato hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr. Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. Læs mere her: https://viabill.com/dk/legal/viabill/.

Fortrydelsesret

Der er 30 dages fortrydelsesfrist på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, har du 30 dage til at meddele os, at du ønsker at fortryde købet via mail, telefon eller lignende, eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette. Din ordre skal sendes retur uden unødig forsinkelse og senest 30 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du afholder selv de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Du bærer risikoen for varen fra varens levering, og ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre.

Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returfragt

Hos Diving 2000 tilbyder vi en billig returfragt til vores kunder. Skal du bruge en anden størrelse, eller har du fortrudt dit køb? Så kan du besøge denne side eller trykke på knappen herunder for at oprette en returlabel, så du kan sende varen tilbage til os.

Opret fragtlabel her

Bemærk: Fortrydelsesret gælder ikke ved produkter, der er speciallavet til kunden, herunder bl.a. Santi tørdragter.

Varens stand når du sender den tilbage: Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord, du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik. Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi. For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform end den billigste standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen, indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Ved køb af kurser og aktiviteter gælder desuden særlige handelsbetingelser. Læs mere længere nede i betingelserne eller her.

Ved køb af dykkerrejser gælder vores fortrydelsesret ikke.

Ved køb af produkter speciallavet til kunden, herunder bl.a. tørdragter og våddragter på specialmål, gælder vores fortrydelsesret ikke.

Hvis et produkt er specielt modificeret til kunden, er der ingen fortrydelsesret. Dog gælder stadig reklamationsret.

Fritidsaktiviteter, sportsarrangementer mv., hvis det fremgår af aftalen, hvornår (hvilken dag eller bestemt periode) den aftalte begivenhed skal finde sted. Herunder dykkerkurser, LÆS MERE HER.

Fortrydelsesret for ydelser

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare, eller vi har indgået en aftale om en ydelse (herunder forstås reparationer).

Du kan sende en mail til info@diving2000.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Tilbagebetaling

Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.

690,- inkl. kr. per time brugt plus materialeomkostninger.

Reklamationsret

Diving 2000 yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb.

Reklamation over fejl og mangler, skal meddeles Diving 2000 inden for rimelig tid. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Diving 2000 returneringsomkostninger i rimeligt omfang.

Reklamation og varereturnering

Ved fejl, mangler eller evt. udeblevne leverancer bedes henvendelse rettet til:

Diving 2000
Asylgade 16
5000 Odense C
tlf. 66 13 00 49
Email: info@diving2000.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse. Bemærk, at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto, hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv.

Reklamationsret på ydelser

Købelovens regler gælder for varekøb, men ikke tjenesteydelser. Du har dog stadig ret til at reklamere, hvis der er fejl eller mangler ved ydelsen. Vi giver 3 måneders garanti på serviceydelser/værksted. Du skal reklamere inden for rimelig tid og helst hurtigst muligt, da tiden kan være afgørende for vores mulighed for at afhjælpe.

Er du ikke tilfreds med ydelsen, kan du kontakte os på info@diving2000.dk.

Handelsbetingelser på kurser

Generelle betingelser for køb af kurser, endagsture og arrangementer mm. af Diving 2000 A/S. Herunder Flexforsikring, certificering og tilbagebetaling af kursusafgift.

Begrebsdefinition

Ved kursus forstås et dykkerkursus afholdt 100 procent i Diving 2000 A/S eller hos officielle samarbejdspartnere.

Ved Flexforsikring forstås en forsikring, der dækker dig i forhold til sygdom eller, hvis du bliver forhindret i at deltage i kursusaktiviteten i sidste øjeblik.

Ved arrangementer forstås arrangementer afholdt af Diving 2000 A/S eller hos officielle samarbejdspartnere.

Ved kursusafgift forstås kursets samlede pris eksklusiv kursusmaterialer.

Betingelser ved køb af kursus

Al tilmelding til kurser på fastsatte datoer er bindende, ligeledes er kursusdatoer - og der ydes ingen refusion ved forhindret fremmøde eller ikke bestået kursus (se dog afsnittet om Flexforsikring).

Certificering

Certificering forudsætter, at alle færdighedskrav er opfyldt iht. PADI’s internationale standarder, og at det fulde kursusbeløb er indbetalt. Hvis man ikke kan imødekomme færdighedskravene inden for de udstukne rammer, må man påregne at skulle gennemføre og betale for et ekstra modul, der vil blive forsøgt afviklet, så snart der er plads på et i forvejen planlagt kursus. Prisen for et ekstra modul fremgår af gældende prisliste (se prislisten hér).

Krav/forventninger

På alle kurser i Diving 2000 regi lægges der vægt på modenhed, ansvarlighed og at stoffet er forstået. Opfylder man ikke disse betingelser, forbeholder vi os ret til ikke at udstede certifikat. Dette gælder også, hvis man ikke er velforberedt og/eller ikke har relevant udstyr til pågældende kursusaktivitet. Specielt på vores tekniske kurser lægges der stor vægt på, at man er velforberedt samt udviser modenhed, ansvarlighed og forståelse for teknisk dyknings specielle karakter. Opfylder man ikke disse betingelser, forbeholder vi os ret til ikke at udstede certifikat.

Tilbagebetaling af kursusafgift (gælder kun kurser hvor der ikke er sat en fast dato på kurset på købstidspunkt)

  • Har du købt kursus uden fast start dato har du 30 dages returret fra den dag du sætter startdato på dit kursus.
  • Ved tilmelding af et kursus med fast start dato, har du 30 dages returret.
  • Har du købt et kursus med fast start dato mindre en 30 dage før start, har du ingen returret.
  • OBS: MED Flexforsikring refunderes kan kurset flyttes én gang til en nyt hold, hvor der er plads.( inden for 9 mdr.)
  • Ved hel eller delvis udeblivelse fra kursus ydes der ingen refusion.
  • Der tilbagebetales ikke kursus afgift for kurser på et hvor der er aftalt en dato for afholdelse af kurset.
  • Er kursusdeltageren startet på kursus, men ikke færdiggjort dette, inden 9 mdr. fra kursets start dato, udløber muligheden for at gøre kurset færdigt.

Afbestillingspolitik for erhvervsdykkerkurser hos Diving 2000

Afbestilling af erhvervs-kursusdeltagelse hos Diving 2000: Vi forstår, at uforudsete omstændigheder kan nødvendiggøre afbestilling af et kursus. I tilfælde af afbestilling fra en kursusdeltagers side, anvendes følgende regler:

  • Fuldstændig refusion gives ved afbestilling foretaget senest 40 dage før kursusstart.
  • 50% af kursusgebyret vil blive opkrævet ved afbestilling foretaget mellem 30 til 15 dage før kursusstart.
  • Ved afbestilling 14 dage eller mindre før kursusstart, opkræves fuldt kursusgebyr. Dette gælder også ved udeblivelse.

Vi forbeholder os retten til at aflyse et givent kursus, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal deltagere. Reservationer, der indsendes senere end 14 dage (2 uger) før kursusstart, anses for bindende.

Alle afbestillinger og/eller ændringer skal meddeles skriftligt til Diving 2000 via e-mail: info@diving2000.dk.

Flexforsikring til fritidsdykkerkurser

Har du tegnet en forsikring i forbindelse med kursustilmeldingen, er det muligt at flytte kursus, hvis du skulle blive forhindret i sidste øjeblik, eller hvis du bliver forhindret i at færdiggøre et kursus. Forsikringen kan kun tegnes ved køb af kursus og kan ikke tegnes senere.

Forsikringen er personlig og giver mulighed for at flytte til et andet kursus én gang. Du kan flytte til et kursus på en anden dato (dog højst 9 mdr. frem), såfremt der er plads på dette kursus. Er det valgte kursus dyrere, skal du betale merprisen. Eventuel refusion, hvis det valgte kursus er billigere, kan ikke påregnes.

Forsikringen giver mulighed for 100% refusion i tilfælde, hvor afmeldingen/aflysningen sker mere end 30 dage før kursusstart (se afsnit om ”Tilbagebetaling af kursusafgift”). Udover førnævnte, giver forsikringen ikke ret til tilbagebetaling af kursus og/eller evt. materialer. Pris for Flexforsikringen: 10% af kursets pris – inkl. materialer. Vi gør opmærksom på, at ved køb af flexforsikring, dækkes der ikke udgiften til hotelophold.

Arrangementer

Tilmelding til endagsture og arrangementer er bindende, og der ydes ingen refusion ved forhindret fremmøde, uanset årsag. Det er dog muligt at flytte turen til en anden dato, fastsat af Diving 2000, såfremt du har tegnet en forsikring, der koster 10% af aktivitetens samlede pris.

Forsikringen er, ligesom tilmeldingen, personlig og giver mulighed for at flytte dato én gang. Du kan flytte din deltagelse på dykkerturen til en anden dykkertur på en senere eller tidligere dato (dog højst 9 mdr. frem), såfremt der er plads på denne dykkertur. Afbuddet skal meldes til Diving 2000 inden aktivitetens start. Man kan kun flytte dykkerturen én gang pr. tegnet forsikring. En evt. prisforskel skal betales, hvis aktiviteten er dyrere, men udbetales ikke, hvis aktiviteten er billigere. Forsikringen åbner ikke mulighed for at få pengene refunderet.

Vi forbeholder os retten til at aflyse et givent kursus, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal deltagere.

Handelsbetingelser på rejser

Alle betalinger til rejser er bindende. Der ydes derfor ingen refusion for rejser.

Bookingbetingelser

Ved booking af rejser kræves der et ikke-refunderbart depositum, som sikrer din plads på rejsen. Det resterende beløb skal betales senest 65 dage før afrejse. Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at annullere rejsen uden refundering af depositummet.

Ansvar og forpligtelser

Vi forbeholder os retten til at ændre rejseplaner grundet vejrforhold, tekniske problemer eller andre uforudsete hændelser. Vores ansvar er begrænset til de ydelser, vi direkte leverer.

Rejseforsikring

Vi anbefaler alle rejsende at have en gyldig rejseforsikring, der dækker sygdom, ulykker, aflysninger og hjemtransport.

Rejsedokumenter

Det er kundens ansvar at sikre, at alle nødvendige rejsedokumenter, såsom pas og visa, er gyldige og opdaterede, samt at have relevante vaccinationer i henhold til rejsedestinationen.

Personlige oplysninger

Personlige oplysninger
Ingen personlige oplysninger, der registreres på Diving 2000 A/S, bliver på noget tidspunkt overdraget, solgt eller gjort tilgængelige for tredjemand. Alle informationer opbevares på betryggende vis og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere hos Diving 2000 A/S.

I forbindelse med evt. elektronisk betaling bruges en sikker krypteret metode gennem Webshopsystemet. Det er godkendt udbyder med godkendelse fra E-mærket.

Shopsystemet anvender såkaldte cookies til styring af indholdet i indkøbsvognen. En cookie er blot betegnelsen for en fil, som gemmes på din egen PC. Det er desuden muligt at bede systemet gemme egne adresseoplysninger til næste besøg. Ønsker man på et senere tidspunkt at slette disse informationer, kan dette ske via browserindstillingerne. I Internet Explorer sker det eksempelvis via menuen "Funktioner" og menupunktet "Internetindstillinger".

Under et køb udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af ordren. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form, og gemmes i 5 år. Selve "kontrakten" (købsaftalen) lagres ikke hos Diving 2000 på en måde, så du senere kan logge dig ind og se/ændre status.

Desuden registrerer vi IP-adressen, hvorfra evt. køb foretages. Informationen finder normalt ingen anvendelse, men kan bruges i en evt. politiefterforskning. Alle falske bestillinger politianmeldes!

Man kan desuden valgfrit få sin e-mailadresse optaget på en mailingliste hos Diving 2000 A/S, således at man løbende modtager nyheder og anden information fra Diving 2000 A/S. Denne service kan til enhver tid tilmeldes og frameldes som man ønsker.

Jvf. persondataloven oplyser vi på forespørgsel om registrerede oplysninger og på baggrund af evt. indsigelser foretager vi sletning i det omfang det ønskes.

Diving 2000 A/S er dataansvarlig. Direktøren og salgspersonale for Diving 2000 A/S har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Registrering af IP-adresse
Dit besøg ved Diving 2000 A/S registreres i en logfil. Logfilerne bruges kun til statistiske formål og giver os et statistisk billede af antal besøgende, hvilket land de kommer fra.

Hos Diving 2000 A/S anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter og for at øge brugervenligheden af sitet.

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

Til:
Diving2000.dk
Asylgade 16
5000 Odense C
e-mail: info@diving2000.dk

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
__________________________________________________________________________________

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: _______________________________

Forbrugerens navn: ______________________________________________________________________

Forbrugerens adresse:  ___________________________________________________________________

Forbrugerens underskrift: _________________________________________      Dato: _________________
(kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 28.11.2024