Gratis fragt over 499 kr
Trustpilot
Trustpilot: Fremragende anmeldelser
Fortrydelsesret
dages returret
Kalender
-13%

PADI Open Water Dykkerkursus (Dobbeltweekend)

Normalpris 3.799,00 DKK 3.300,00 DKK
Levering 1 - 3 dage

Tilvalg
  • Materialer til kursus

  • FLEX forsikring OWD
    Uden FLEX forsikring vil kurset være tabt ved udeblivelse Hvis der indtræffer sygdom, så dækker din FLEX forsikring.
    1. Du kan aflyse et kursus én gang, og blive flyttet til et andet kursus hvor der er plads, inden for de næste 6 mdr.
    2. Du kan blive syg før eller under kurset, og ønske at flytte dine resterende kursusdage én gang. Kurset skal være færdiggjort indenfor 6 mdr. fra startdatoen.

  • Fødselsdato F.eks. 23-11-1980

  • Tilvalg til kurser

    + 700,00 DKK
    + 3.999,00 DKK
stk.

Kundeservice tlf. 66130049

Hurtig levering

30 dages returret

PADI Open Water dykkerkursus til begyndere

Lær at dykke på to uger til din rejse, sabbatår eller til din nye spændende sportshobby i Danmark.

Kurset dækker alle de aspekter, du skal kunne for at begynde at SCUBA-dykke i hele verdenen. Som PADI-certificeret dykker har du adgang til at leje og købe udstyr overalt i verdenen, når du ønsker. Kurset er perfekt til dig, der skal til de varme lande og vil have mest muligt ud af rejsen.

Om Kurset

PADI Open Water Diver er det første trin i uddannelsesstigen til at blive en kompetent SCUBA-dykker. Du bliver uddannet til at dykke til en dybde af 18 meter, og du må dykke uden instruktør (dog aldrig alene). 
Kurset er sammensat af 3 elementer, teori, svømmehalsdyk og havdyk. 

Teori: 5 moduler og en eksamen. Modulerne er online og læses inden kursusstart.

Svømmehalsdyk: 5 moduler. Her gennemgås de basale færdigheder og teknikker, du skal kunne for at have et godt dyk.

Havdyk: 4 moduler. Her gennemgås de sidste færdigheder samtidig med, at du får lov til at prøve kræfter med, det du lærte under dine svømmehalsdyk.

Hos Diving 2000 kan du tage kurset på den måde der passer dig bedst:

•    Dobbelt weekendkursus (Kurset bliver taget over 2 weekender. Første weekend starter fredag aften og slutter søndag eftermiddag. Sidste weekend starter lørdag morgen og slutter søndag eftermiddag.
•    3-dagskursus
•    4-dagskursus

Alle tre kursusformer har samme indhold og foregår under et behageligt tempo – ligegyldigt hvilken kursusform du vælger. For os er det nemlig vigtigt, at kurset er en oplevelse for alle. Du er også mere end velkommen i Diving 2000 butikken, hvor vi altid er parate til at svare på eventuelle spørgsmål, du måtte have.

Adgangskrav til kurset

For at kunne tage et PADI Open Water Diver kursus skal du være mindst 12 år gammel ved kursets start, samt have udfyldt en PADI Helbredserklæring.

Inkluderet i prisen:
•    Leje af udstyr (dog ikke maske og snorkel, som selv skal medbringes)
•    Teoretisk undervisning
•    Praktisk undervisning

Ikke inkluderet i kursusprisen er:
•    Kursusmateriale – Materialepakke kan tilkøbes i menuen til højre til 1499,- kr. (OBS. Vær opmærksom på, at materiale købt andetsteds skal verificeres og medfører ekstraomkostning)
•    Transport
•    Maske og snorkel – Vi sælger SCUBA-godkendte masker og snorkler
•    Mad og drikke

Videre muligheder

Efter endt kursus vil du nu være PADI-certificeret dykker, og har derfor fuldført en adgangsgivende uddannelse til PADI’s andre kurser. Vi tilbyder en række af disse kurser.

Vil du gerne komme ekstra godt fra start, anbefaler vi, at du vælger vores Open Water Adventure Kursus. Dette er et to i ét begynderkursus, hvor du bliver viderecertificeret til 30 meter. Dette er en kombination af Open Water Diver-kurset og det efterfølgende kursus, Advanced Open Water Diver.

Vi tilbyder også et billigt medlemskab af vores dykkerklub, så du har rig mulighed for at træne og vedligeholde dine færdigheder, du har erhvervet dig. Samtidig har du også mulighed for at nyde Danmarks fantastiske undervandsnatur - især Lillebælts lodrette vægge og stenrev.

Tidsplan for dykkerkurset

Dobbeltweekend-kurset er, som navnet angiver, et kursus, der løber over 2 weekender.
Den første weekend starter fredag aften og varer til søndag eftermiddag. Den anden weekend varer fra lørdag morgen til søndag eftermiddag.

Weekend 1:
Fredag fra kl 17:30 til ca. kl 21:30 - Teori modul 1+2+3
Lørdag fra kl 10:00 til ca. kl 18:00 - Svømmehalsmodul 1+2+3 Teori 4+5
Søndag fra kl 10:00 til ca. kl 16:00 - Svømmehalsmodul 4+5 samt eksamen

Weekend 2:
Lørdag fra kl 10:00 til ca. kl 17:00 - Havdyksmodul 1+2
Søndag fra kl 10:00 til ca. 17:00 - Havdyksmodul 3+4
Hvis du tager brug af flexforsikring og ønsker at skifte til et andet kursus, kan der forekomme en ekstra betaling, hvis det nye kursus har en højere pris end det, du oprindeligt har købt.

Mærke: PADI
Kategori: Dykkercertifikater
Varenr.: 100