PADI Advanced Open Water Diver
PADI’s Advanced Open Water Diver dykkercertifikat er næste skridt, og et videregående kursus for dig, der allerede er uddannet PADI Open Water Diver eller tilsvarende.
Du har måske lagt mærke til, at der på din ferie har været krav om mere end dit PADI Open Water certifikat for nogle af turene? Det kan være Advanced Open Water dykkercertifikatet i sig selv, men kan også have været et krav om nogle “specialities”. Dette giver PADI Advanced Open Water adgang til!
Om kurset
Kurset introducerer dig på ingen måder til ekstrem eller avanceret dykning, men er et fremragende kursus, der simpelthen bare klæder dig bedre på som dykker. Du bliver ganske enkelt blot en bedre, mere erfaren og langt mere sikker dykker – og buddy.
Ved dit Open Water Diver kursus, lærte du de basale færdigheder, der skal til, for at blive dykker. På Advanced kurset, vil du udvide din horisont, styrke dine færdigheder og lære, hvordan du tænker og handler som en sikker dykker.
Advanced Open Water dykkercertifikatet er et relativt let kursus at gennemføre. Der er hverken quizzer, pool-træning eller (som det eneste PADI kursus) ingen teoretisk eksamen. PADI’s AOWD kursus består af fem forskellige adventure-dyk. Til hvert adventure-dyk, hører sig en smule teori som forberedes hjemmefra i Advanced Manualen. Herefter gennemgås en kundskabstest til hvert dyk, inden det respektive dyk udføres i åbent vand.
På AOWD kurset bliver du trænet i:
- Dybdedykning (ned til 30 meter)
- Navigation
- Strømdykning
- Vragdykning
- Natdykning (vinterhalvåret 1/9 - 31/5) eller Peak Performance Buoyancy, Opdriftskontrol (sommerhalvåret 1/6 - 31/8)
Adgangskrav:
For at kunne tage et PADI's Advanced Open Water dykkercertifikat skal du være mindst 12 år gammel ved kursets start, samt have udfyldt en PADI Helbredserklæring. (Vær venlig at læse den igennem grundigt)
Inkluderet i prisen:
- Teoretisk undervisning
- Praktisk undervisning
Ikke inkluderet i kursusprisen er:
- Udstyrsleje – Fuldt standardudstyr på kurset koster 399,- kr. I leje
- Kursusmateriale – Materialepakke kan tilkøbes i menuen til højre til 1499,- kr. (OBS. Vær opmærksom på, at materiale købt andetsteds skal verificeres og medfører ekstraomkostning)
- Transport
- Maske og snorkel – Vi sælger SCUBA-godkendte masker og snorkler
- Mad og drikke
Videre muligheder:
Efter endt kursus vil du nu være PADI-certificeret Advanced Open Water dykker, og har derfor fuldført en adgangsgivende uddannelse til PADI’s andre dykkercertifikater. Vi tilbyder en række af disse kurser og specialities.
Husk, at du har rig mulighed for at afprøve dine dykkercertifikater i vores dykkerklub.
VEJLEDENDE TIDSPLAN FOR DYKKERKURSET
Onsdag: Teorimodul, ca. fra kl. 18.00 - 20.00 (I vores teorilokaler - Asylgade 16, 5000 Odense C)
Fredag: Havdyk, ca. fra kl. 16.00 - 24.00 (Nyborg)
Lørdag: Havdyk, tidspunkt aftales, men som udgangspunkt fra 10.00 - 16.00 (Lillebælt)
Søndag: Havdyk, tidspunkt aftales, men som udgangspunkt fra 10.00 - 16.00 (Lillebælt)
Mærke: | PADI |
Kategori: | Dykkercertifikater |
Varenr.: | 101 |