Suunto Nautic S Dykkerur
Suunto Nautic S er bygget til dykkere og fridykkere, der vil have det maksimale ud af hvert øjeblik under vandet. Kompakt, men kraftfuld, kombinerer den ydeevne, stil og pålidelighed i et design, der sidder perfekt på håndleddet - fra de første dyk til de mest avancerede eventyr.
Med en klar AMOLED-skærm, intuitive betjeningsknapper og Suuntos velkendte håndværk samler Nautic S det bedste inden for dykkerteknologi med funktionalitet til hverdagsbrug.
Avanceret og brugerdefinerbar dekompressionsplanlægning
Nautic S' avancerede dekompressionsplanlægning baseret på Suunto Bühlmann 16 GF (Gradient Factor) kan indstilles efter, hvor konservativt du vil dykke og giver dig præcis og pålidelig beregning af opstigning, stops og overfladeintervaller. Uret er bygget til dykning, hvor gentagne, dybe eller længere dyk stiller krav til både overblik og tillid til udstyret. Klare visninger og mulighed for tilpasning af skærminformationen sikrer, at du altid ser de informationer, der er vigtigst for dig.
Multi-gas og teknisk fleksibilitet
Nautic S understøtter både single- og multi-gas-opsætninger samt sidemount-konfigurationer, hvilket gør den velegnet til dykkere, der vil udvikle sig over tid. Uanset om du dykker med nitrox, flere gasblandinger eller træner mod mere avancerede profiler, tilpasser uret sig dit niveau og dine behov. Det gør Nautic S til en langsigtet investering, der følger dig fra avanceret rekreation til teknisk dykning.
Trådløs luftintegration – fuldt overblik over dit gasforbrug
Er der installeret en Suunto trådløs transmitter kan du overvåge dit tanktryk trådløst over din Nautic S. Her får du realtidsdata på luftforbrug og resterende gas direkte på skærmen. Systemet understøtter dual transmitter-opsætning, hvilket er ideelt til sidemount-dykkere eller opsætninger med flere flasker. Farvekodede visninger giver hurtigt overblik, så du kan fokusere på selve dykket.
Klar og tydelig AMOLED-skærm
Den lyse AMOLED-skærm sikrer optimal læsbarhed selv i koldt vand, lav sigt og ved større dybder. Vigtige data står knivskarpt. Betjeningen er intuitiv, og det er nemt at finde rundt i softwaren. Kombinationen af robust konstruktion og høj synlighed gør Nautic S til en pålidelig makker under alle forhold.
GPS og offline kort
Suunto Nautic er udstyret med GPS og offline kort, som giver værdifuldt overblik både før og efter dykket. Du kan registrere ind- og udstigningspunkter, planlægge ruter og dokumentere dine dyk præcist - selv på steder uden mobildækning. Under vandet suppleres navigationen af det digitale kompas, mens GPS-data efterfølgende gør det nemt at analysere ruter, positioner og forhold i Suunto App. En funktion, der især er nyttig ved vragdyk, nye dykkersteder og gentagne dyk på samme lokation.
Lang batteritid
Suunto Nautic S leverer op til 60 timers dykketid på én opladning, hvilket gør den ideel til flerdagesture, liveaboards og andre oplevelser, hvor der er langt mellem stikkontakterne. GPS-logning, digitalt kompas og automatisk synkronisering med Suunto App gør det nemt at analysere og genopleve dine dyk efterfølgende.
