Scubapro Hydros Pro 2 - næste generation af en fantastisk BCD
Scubapro Hydros Pro 2 bygger videre på den originale Hydros Pro, som satte standarden for vinge-BCD’er. Den nye model kombinerer den samme pasform og stabilitet med en række markante forbedringer, der gør den endnu mere komfortabel, robust og funktionel.
Med nye forbedrede materialer og rejsevenlige funktioner er Hydros Pro 2'eren gearet til den ultimative oplevelse under vand.
Hydros Pro-DNA: Funktionerne du allerede kender og stoler på
Hydros Pro 2 bevarer de centrale egenskaber, der gjorde originalen til en favorit blandt erfarne dykkere:
Hydros Pro-serien fra Scubapro er resultatet af en helt ny tilgang til, hvordan en BCD skal konstrueres. I stedet for traditionelt stof, syninger og komplicerede lukninger er bæresystemet bygget af formstøbt Monprene® - et elastomermateriale, der gør hele konstruktionen næsten uopslidelig. Hydros Pro-serien tilbyder en unik kombination af ekstrem holdbarhed, modulær fleksibilitet og kompakt rejsevenlighed, som gør den ideel til både koldtvandsdykkere, rejseentusiaster og professionelle.
Monprene® harness - slidstærkt, komfortabelt og stof-frit
I hjertet af Hydros Pro-serien finder du dens ikoniske Monprene®-baserede gel-harness. Dette harness er stof- og sømfrit, hvilket eliminerer svage punkter som velcro, lynlåse og materialetræthed. Dette gel-harness sidder også tæt til kroppen og forhindrer BCD'en i at glide rundt på kroppen, så den altid sidder som den skal under dit dyk. Monprene® er UV- og kemikalieresistent, giver en tæt pasform mod kroppen og forbliver fleksibel uanset temperatur eller miljø. Resultatet er en BCD, der holder langt længere end traditionelle modeller selv ved intensiv brug i saltvand, tropesol og hårde miljøer.

BC-4-Life modulopbygning - design din BCD, som du vil
Hydros Pro-serien er bygget efter BC-4-Life-principperne: Hver komponent kan udskiftes, opgraderes og repareres. Fra skulderstropper til vægtlommer og spænder - alt er designet til at kunne udskiftes uden specialværktøj. Det betyder, at din BCD kan holde i årevis og tilpasses, efterhånden som dine behov ændrer sig. Samtidig gør det også vedligeholdelse og reparationer langt enklere.
Multi-Mount System - smart udstyrskonfiguration til alle typer dykning
Hydros Pro-serien leveres med indbyggede D-ringe og monteringspunkter, der gør det let at konfigurere udstyr, så det passer præcis til dine dyk. Med Multi-Mount Accessory Plates og elastiske bungee-kroge (tilkøbes) kan du tilføje kniv, backup-lygte, lommer, SMB, slanger og meget mere. Systemet giver mulighed for en ren og streamlined opsætning, uanset om du dykker i vrag, i strøm eller som undervandsfotograf.
Smart-Pack transportdesign er en fuldt funktionel BCD, der pakker som en rejseudgave
På trods af sin robuste konstruktion er Hydros Pro-serien også designet til rejsebrug. Skulder- og hofteremme kan foldes fladt ind mod rygpladen og vingen, så hele BCD’en pakkes kompakt og ligger fladt i din taske. Denne funktion gør Hydros Pro ideel til dykkere, der veksler mellem lokale og internationale dyk, og som ikke vil gå på kompromis med de funktioner, man normalt kun finder i større, tungere BCD’er.
Hvad er nyt i Hydros Pro 2?
Tekniske forbedringer, der gør en reel forskel
Monorail Vægtsystem
Det nye vægtsystem bruger en slide-and-lock skinne, der gør det muligt at indsætte eller fjerne vægt med én hånd. Systemet er mere intuitivt og hurtigere i praksis, især ved skift imellem dyk. Vigtigst af alt er, at lommerne er blevet mindre omfangsrige end på den originale Hydros Pro. Dermed har du mere frihed på dit bryst og mave uden at blive begrænset af lommerne, da de er kommet til at blive mere kompakte og sidder bedre.
Heavy-Duty Quick-Dry Bladder
Materialet på vinge-blæren er blevet udskiftet med et nyt dobbeltbelagt, ultra slidstærkt og vandafvisende materiale, der modstår slid, kemikalier og soleksponering. Materialet absorberer ikke vand, hvilket gør, at Hydros Pro 2 nærmest tørrer med det samme. Mindre fugt, mindre vægt og endnu mere rejsevenlighed.

Ergo-Lite Back Plate
Den nye rygplade er 25% lettere end ved den gamle model og er formstøbt efter kroppens konturer og har blød polstring for øget komfort. Rygpladen har to flex-zoner i top og bund, hvilket gør, at den smyger sig ind mod din krop for perfekt pasform. De integrerede top- og bundhåndtag gør det nemt at løfte og håndtere en påspændt flaske med begge hænder, også med handsker.
Lettere konstruktion
Den føromtalte rygplade, nye materialer og den totalt omdesignede lommesystem gør, at BCD'en er lettere end nogensinde før. Hydros Pro'en var let før, men den nye Hydros Pro 2 er et helt kilo lettere. Ren luksus på en bådtur.
Tri-Bungee Retraction System
En optimeret tre-punkts elastisk retraction sikrer, at vingen trækker sig kompakt sammen under vand. Resultatet er en mere strømlinet og kompakt profil og mindre modstand under vand, og en balanceret luftdistribution og et stabilt løft ved overfladen.
Sammen med cross-flow kanaler inde i blæren, så sikrer det, at luftlommer bliver elimineret så godt som muligt, når du udlufter din BCD uanset, hvilken position du måtte befinde dig i.
Super Cinch 2 Tankbånd
Også Scubapros ellers geniale Super Cinch tank bånd er blevet forbedret. Det opdaterede tankbåndssystem er gjort endnu simplere, hvilket gør flaskeskift hurtigere og nemmere. Systemet kræver minimal justering og giver et sikkert og fast greb om flasken.


