Start din karriere som erhvervsdykker
Erhvervsdykning er for dig, der vil arbejde professionelt under vand og opbygge en specialiseret kompetence, som efterspørges i en lang række brancher.
Som erhvervsdykker bliver du certificeret til at udføre undervandsarbejde på en sikker og forsvarlig måde. I praksis betyder det, at du får adgang til et fagområde, hvor certificering er en nødvendighed ved lov, og hvor dine kompetencer kan bruges til alt fra inspektion og vedligeholdelse til praktiske opgaver under vand.
Mulighederne er mange, når du først har dit erhvervsdykkercertifikat. Faget er oplagt for håndværkere og teknisk interesserede, men det favner bredere end det. Alt arbejde under vand, kræver en certificeret erhvervsdykker.
Hvorfor tage dit erhvervsdykkercertifikat hos os?
Hos os bliver du undervist af Jan Laurenborg Olsen, som har mange års erfaring som erhvervsdykker og indgående kendskab til de krav og situationer, du møder i branchen.
Det betyder, at din uddannelse ikke kun bygger på teori, men også på praktisk erfaring fra virkeligheden. Du får en stærk grunduddannelse med fokus på sikkerhed, arbejdsgange og de færdigheder, der er nødvendige for at arbejde professionelt under vand. Undervisningen omfatter også relevant udstyr og metoder, herunder brug af undervandsdroner, undervandsscootere og andre værktøjer, der kan indgå i moderne undervandsarbejde.
Målet er enkelt: at give dig en solid og virkelighedsnær base for at starte din karriere som erhvervsdykker.
Hvad vi tilbyder
SCUBA-erhvervsdykker til 30 meter
Den fulde og mest gennemgående basis erhvervsdykkeruddannelse til dig, der skal arbejde i åbent vand
Læs mereSCUBA-erhvervsdykker til 9 meter
Den begrænsede erhvervsdykkeruddannelse, for dig der skal arbejde i akvarier og andre lukkede områder.
Læs mereDykkerassistent
Også kaldet lineholderen. Det er erhvervsdykkerens assistent, der har ansvaret for sikkerhed, kommunikation og logistik. De dykker ikke, men er uundværlig under arbejdet.
Læs mereErhvervsdykkerrelateret førstehjælpskursus
Førstehjælpskurset er inkluderet i vores erhvervskurser, men skal generhverves hvert 24. måned.
Læs mereNitrox-kursus
For dig der skal lave gentagende dyk over kort tid, som led i dit arbejde. Du maximerer din tid under vandet og minimerer trykfaldssygdomme.
Læs mere
Professionel erhvervsdykkerskole
Vi er en certificeret erhvervsdykkerskole godkendt af Søfartsstyrelsen og bygger på mange års erfaring med både rekreativ dykning og erhvervsdykning. Hvert år uddanner vi 6 hold, og med en instruktør med mere end 22 års erfaring får du undervisning, der bygger på solid faglighed, rutine og praksisnær indsigt.
Mange kursister sætter især pris på, at undervisningen foregår i et roligt og pædagogisk tempo. Vi tror på, at man lærer bedst, når der er tid til at forstå opgaverne, procedurerne og sikkerheden ordentligt. Derfor er vores undervisning tilrettelagt, så du kan opbygge både tryghed, overblik og faglig styrke undervejs.
Sådan foregår undervisningen
Når du starter på uddannelsen er det forventet at du gennemgår en række teoretiske og praktiske øvelser
Læsning af pensum
Du læser Erhvervsdykkermanualen og gør dig bekendt med den Norske Standard Dykkertabel, så du har den fornødne viden til at deltage i teoriundervisningen.
Teori
I klassen gennemgår vi øvelser og tests der skærper og cementerer din viden og kompetencer yderligere.
Praktiske øvelser (9 og 30 meter)
I en lukket pool gennemgår vi øvelser, der ruster dig til en række situationer.
Teori i praksis (kun 30 meter)
Vi kombinerer teori og øvelser i åbent vand. Du får i alt 650 minuter under vand, hvor du bliver stillet en række håndværksmæssige opgaver.
Afsluttende dyk sker på mellem 27 til 30 meters dybde.
Er du i tvivl om hvilke kurser der passer bedst til dig?
Vi hjælper dig med at finde det rigtige forløb til dig. Send os en email med dine detaljer og dine kontaktoplysninger med telefonnummer, så kontakter vi dig.
Jeg ønsker at blive kontaktet
Er du ledig?
Vi har tidligere haft kursister, som har fået deres kursus helt eller delvist dækket gennem offentlige ordninger. Det afhænger altid af din konkrete situation, men det kan være værd at undersøge dine muligheder nærmere.
Priser og tilskud
Et fuldt erhvervsdykkerkursus til 30 meter koster 61.248,75 kr. inkl. moms for private deltagere. Det svarer til 48.999 kr. ekskl. moms.
Ud over kursusprisen skal du regne med udgifter til leje af udstyr samt en helbredsundersøgelse hos en dykkerlæge godkendt af Søfartsstyrelsen. Samlet bør du derfor forvente en minimumspris på omkring 65.000 kr. inkl. moms.
Det er en stor investering, men for mange er der heldigvis mulighed for at få hjælp til finansieringen.
Muligheder for tilskud
Mange kursister kan søge støtte gennem kompetencefonde, som kan dække kurset helt eller delvist.
Er du ikke dækket af en kompetencefond, anbefaler vi, at du alligevel undersøger mulighederne gennem din fagforening eller din nuværende arbejdsgiver.
For organisationer
Priser
Et fuldt erhvervsdykkerkursus til 30 meter koster 48.999 kr. ekskl. moms pr. deltager.
Derudover skal der påregnes udgifter til leje af udstyr samt helbredsundersøgelse hos en dykkerlæge godkendt af Søfartsstyrelsen. Den samlede pris vil derfor typisk være højere afhængigt af den konkrete løsning og deltagerens forudsætninger.
Det er en investering i interne kompetencer, fleksibilitet og sikker opgaveløsning. Med egne uddannede medarbejdere kan din virksomhed i højere grad løse specialiserede opgaver internt og styrke jeres kapacitet på områder, hvor certificeret dykkerarbejde er nødvendigt.
Muligheder for tilskud
Mange virksomheder og organisationer har mulighed for at søge støtte gennem kompetencefonde, efteruddannelsesordninger (f.eks. VEU-godtgørelse) eller andre relevante tilskudsmuligheder.
Vi anbefaler også, at I undersøger mulighederne gennem jeres brancheorganisation, arbejdsgiverorganisation, faglige ordninger eller øvrige efteruddannelsespuljer.
Flere medarbejdere eller særlige behov?
Har I behov for at uddanne flere medarbejdere, eller ønsker I at høre mere om mulighederne for et tilpasset forløb, er I velkomne til at kontakte os. Vi hjælper gerne med at finde en løsning, der passer til jeres organisation og jeres behov.
Ofte stillede spørgsmål om erhvervsdykkerkurser
Som erhvervsdykker kan du arbejde inden for mange forskellige brancher - både offshore, i beredskab, ved byggeri og i specialiserede undervandsopgaver. Her er nogle af de mest typiske jobveje:
-
Skibsværfter
Inspektion, reparation og vedligeholdelse af skibe under vandlinjen. -
Bjærgning
Hævning af sunkne genstande, vrag og andet tungt materiel fra havbunden. -
Politi og redning
Eftersøgning af savnede personer og deltagelse i redningsoperationer. -
Offshore og olie/gas
Arbejde med installation, inspektion og vedligeholdelse af platforme, anlæg og rørledninger. -
Havne og anlæg
Undervandsarbejde på kajanlæg, broer, fundamenter og anden infrastruktur. -
Undervandsinspektion
Kontrol af konstruktioner, skrog, installationer og skader under vand. -
Marinarkæologi og undersøgelser
Deltagelse i historiske, arkæologiske eller biologiske undersøgelser under vand. -
Specialopgaver
Svejsning, skæring, højtryksspuling og andre tekniske opgaver med tillægscertifikater. -
Mætningsdykning
Avanceret dykkerarbejde på større dybder for særligt uddannede erhvervsdykkere.
Lønnen som erhvervsdykker afhænger af, hvilket certifikat du har, hvilke opgaver du kan tage, og hvor meget erfaring du bygger op. I Danmark går vejen typisk fra SCUBA-erhvervsdykker til overfladeforsynet erhvervsdykker, og derfra videre til mere specialiserede funktioner som fx undervandssvejsning, højtryksspuling og sprængning. Jo flere kompetencer du har, desto stærkere står du.
-
SCUBA-erhvervsdykker
Som SCUBA-erhvervsdykker arbejder du typisk med lettere opgaver og inspektionsarbejde. Et realistisk lønpejlemærke i Danmark ligger omkring 29.000–48.000 kr. brutto om måneden, med et gennemsnit på cirka 40.000 kr. -
Overfladeforsynet erhvervsdykker
Med overfladeforsynet dykning får du adgang til mere krævende opgaver under sværere forhold og på større dybder. Her ligger et bredt lønpejlemærke omkring 39.000–66.000 kr. brutto om måneden, med et gennemsnit på cirka 54.500 kr. -
Specialiseret erhvervsdykker
Har du tillægskvalifikationer inden for fx undervandssvejsning, højtryksspuling eller sprængning, vil du ofte stå stærkere i markedet. De specialer kræver ekstra uddannelse oven på erhvervsdykkerbeviset, og det vil typisk også kunne ses på din løn. -
Erfaring
Erfaring gør en stor forskel. For erhvervsdykkere i Danmark peger løndata på omkring 39.000 kr. brutto om måneden på entry-level og op mod 61.000 kr. på seniorniveau.
Sidst opdateret: 20-03-2026
Det afhænger af, hvilken erhvervsdykkeruddannelse du har taget. I praksis går vejen typisk fra lettere SCUBA-opgaver til mere krævende overfladeforsynet dykning og videre til specialiserede offshoreopgaver på større dybder. På dansk territorium gælder de almindelige regler for erhvervsdykning op til 50 meter, mens arbejde over 50 meter hører under offshore-regler med skærpede krav.
-
Begrænset SCUBA-erhvervsdykker
Med det begrænsede bevis kan du arbejde ned til 9 meter med lettere opgaver i fx bassiner, akvarier og andre kontrollerede miljøer. -
SCUBA-erhvervsdykker
Med et SCUBA-erhvervsdykkerbevis kan du arbejde ned til 30 meter. Det gælder dog lettere dykkerarbejde, uden planlagt dekompression og uden brug af andet end håndværktøj. -
Overfladeforsynet erhvervsdykker
Som overfladeforsynet erhvervsdykker kan du arbejde ned til 30 meter med atmosfærisk luft som åndemiddel. Det åbner for mere krævende og mere professionelle opgaver under vand. -
Specialiseret erhvervsdykker / offshore
Arbejde på dybder over 30 meter hører under offshore-reglerne og kræver særligt udstyr, særlige procedurer og relevant specialuddannelse, fx blandingsgasdykning.
Det korte svar er nej.
Det lidt længere svar er, at vi helst ser, at du allerede har noget erfaring med dykning - for eksempel fra rekreativ dykning. Har du ikke tidligere dykkererfaring, kan du stadig blive optaget via en optagelsesprøve, som afholdes i god tid inden kursusstart.
Ved optagelsesprøven vurderer vi blandt andet dit overblik, din evne til at bevare roen og hvordan du håndterer pressede situationer.
Der er ingen boglige adgangskrav, men vi forventer, at du opfylder følgende:
- Min. 18 år ved kursusstart
- Godt helbred - Både fysisk og psykisk
- Godkendt helbredsattest for erhvervsdykning, udstedt af en af Søfartsstyrelsens godkendte dykkerlæger.
- Inden for de seneste 2 år har gennemgået et normalt kursus i førstehjælp.
- Erfaring med dykning - Open Water Diver Certifikat el. optagelseprøve iflg. aftale afholdt i god tid.
- Kursisten skal afholde egen forsikring ifbm. kursus.
Det afhænger af dine mål, din erfaring og den baggrund, du kommer med. For nogle vil det rigtige sted at starte være 9-meter erhvervsdykkerkurset, men der er intet i vejen for at starte med det fulde erhvervsdykkerkursus.
Er du i tvivl om, hvad der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at kontakte os. Så hjælper vi dig med at finde det forløb, der matcher dine behov og ambitioner.
Folk med håndværkerbaggrund har dog en fordel i allerede at være vant til den type arbejde, man primært bliver beskæftiget med - f.eks. i forhold til svejsning.
Derfor har vores kurser stort fokus på sikkerhed, beredskab og korrekt arbejdspraksis. Målet er at give dig de nødvendige kompetencer til at arbejde sikkert, ansvarligt og professionelt under vand.
Få nyt om erhvervsdykkerkurser direkte i din indbakke
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, modtager du information om kommende kurser, opdateringer og relevant viden om erhvervsdykning.
Det er en god måde at holde dig opdateret, hvis du overvejer at tage et kursus eller ønsker at udvikle dine kompetencer inden for professionel dykning.
