Har du nogensinde spekuleret over, hvordan dit dykkerudstyr blev til? Teknologien og udstyret, som dykkere bruger i dag, er velkendt for os alle. Du vil blive overrasket, når du hører historierne om dykkerudstyrets oprindelse.
Dykkermasker: Dykkermasker er en grundlæggende del af udstyret, når man dykker. Du kan simpelthen ikke opleve skønheden i undervandsverdenen uden en maske. Vidste du, at det tidligste eksempel på undervandsglas kan spores tilbage til 1300-tallet? Perserne skar tynde skiver af skildpadde skal og polerede dem for at finde værdifulde perler under vandet. Et par århundreder senere var dykkere tvunget til at bære en standard dykkerdragt, også kendt som kobberhjelmsudstyr. Du har måske set den dragt, jeg henviser til, en stor dragt med en metal dykkerhjelm. Synligheden ud af den dragt var ekstremt minimal, da dykkere kun kunne se gennem små, gitterlignende glasvinduer. I dag fremstilles dykkermasker med højkvalitets linser og robuste konstruktioner, der giver os en klarere syn og bedre beskyttelse end nogensinde før.
Snorkler: Hvor der er en dykkermaske, er der en snorkel. Konceptet med snorklen har ikke ændret sig i århundreder. I bund og grund er snorklen en rørlignende anordning, der forbinder dykkeren med den åbne luft. De tidligste optegnelser om snorkling kan spores tilbage til 3000 f.Kr. I Grækenland ville svampfiskere trække vejret gennem tynde, hule rør for at samle svampe. Selvom snorkelens koncept ikke har ændret sig, er den blevet forbedret med funktioner, der fokuserer på komfort og oplevelse. For eksempel har en almindelig snorkel en fleksibel slange og et formsyet mundstykke, der allerede er mere behageligt end et simpelt rør. Andre funktioner inkluderer en sprøjtebeskyttelse, en afløbsventil, og du kan endda få en snorkel i din foretrukne farve.
Dykkerfinner: Vidste du, at det var Benjamin Franklin, der kom på ideen med svømmefødder? Ja, samme præsident, der er afbildet på 100-dollar sedlen, æres for at have opfundet svømmefødder i en alder af 11 år.
Franklin elskede at svømme fra en ung alder og undrede sig over, hvordan han kunne svømme hurtigere. Han skar to ovale træstykker ud og brugte sandalremme til at fastgøre dem på hænderne. Han testede samme koncept med fodsålerne, men det fungerede ikke. Som han hurtigt indså, kommer kraften fra toppen af fødderne, ikke bunden, når man svømmer. Hans model, træpladerne, førte til det store udvalg af svømmefødder, vi har i dag. Hans kærlighed til svømning resulterede i, at han blev optaget i International Swimming Hall of Fame i 1968.
Dykkertanke: Før der var tanke, var der dykkerklokker. I det 16. århundrede demonstrerede to grækere deres opfindelse af luftkamre for den spanske kejser. Opfinderne sænkede sig selv med et tændt lys indeni dykkerklokken. Når opfinderne og lyset kom tilbage uden at være påvirket af vandet, begyndte verden at bygge videre på denne opdagelse.
Kort tid efter blev dykkerklokken til en luftboble, der tillod fridykkere at trække vejret under vandet uden at skulle komme op til overfladen. Astronomen Edmond Halley forbedrede dykkerklokken betydeligt ved at tilføjeet vindue og en ekstra lufttilførsel. Selvom konceptet med at tage luft ned under vandoverfladen ikke har ændret sig, er dagens dykkertanke meget mindre, og teknologien har gjort det muligt at bære dette livsstøttesystem som en rygsæk.
Afbalanceringsvest (BCD): I det 17. århundrede opfandt John Lethbridge "dykermotoren". Dette var den første dykkerdragt, der ikke var tilsluttet en luftforsyning. Dykkeren ville træde ind i en trætønde og bruge armhulerne til at hente værdifulde genstande fra skibsvrag. På samme måde som en kranarm ville dykkeren blive sænket ned til vraket, fylde sine arme med værdigenstande og derefter blive hejst tilbage på skibet for at genopfylde "dykermotorens" luftforsyning og gentage processen. Den kontrollerede sænkning og opstigning fra "dykermotoren" inspirerede dykkerjakkerne (BCD). I stedet for at bruge et taljesystem bruger BCD'er vægte og luft til at dykke ned, stige op og opretholde den rette dybde under dykning.
Dykkerregulatorer: Dykkerverdenen ændrede sig drastisk i 1926, da den første åbne kreds for selvstændig dykkerudstyr blev opfundet.
Dette var første gang i historien, hvor en dykker kunne trække vejret under vandet uden at være tilsluttet overfladen. 16 år senere, i 1942, gjorde Emile Gagnan og Jacques Cousteau opfindelsen kommerciel. Deres opfindelse gjorde det muligt at trække vejret på anmodning og undgå manuelle justeringer. De kaldte det Aqua-Lung, og det var her dykkerregulatoren blev født. Denne opfindelse gav grobund for rekreativ dykning og gjorde det muligt for dagens certificerede dykkere at frit udforske undervandsverdenen.