Gratis fragt over 499 kr
Trustpilot
Trustpilot: Fremragende anmeldelser
Fortrydelsesret
Returret frem til 15. jan
Kalender

Egypten - Roots Red Sea – En dykkerberetning (del 7)

oprettet d. under Dykkerrejser, Egypten

Roots Red Sea – En dykkerberetning (del 7)

Udgivet den  af 

En dykkerdagbog formuleret af rejsedeltager Jette Egtved Hansen.

EGYPTEN. DAG 7.

Hmmm…. Så står vi op til vores sidste dag i Egypten (for denne gang ihvertfald). I aften skal vi sove i vores egen seng i DK….

Jeg er så absolut IKKE én af dem, som glæder mig til, at komme hjem igen efter en ferie! Jeg er generelt ikke noget “hjemme-menneske” og elsker at være ude og afsted. Jeg er vild med at være på tur og på ferie… Ville ønske, at man kunne leve af at køre eller sejle rundt i verdenen. Jeg er altid en smule nedtrykt, når det er tid til at vende snuden hjemad…

Denne morgen starter som sædvanligt med morgensol, morgenkaffe og lækkert morgenbuffet. Øjjjj… I dag skal det bare nydes!!! Varme omeletter og pandekager skal der sættes til livs… Hvem ved, hvornår man får sådan et morgenmåltid igen 😉

Efter vi alle har fået fyldt depoterne godt op, går vi ned i dykker-centret for at hente vores udstyr. Efter vores sidste dyk i går, har de skønner mennesker i dykker-centret skyllet vores udstyr og hængt det til tørre. Nu er det så lige klar til at pakke i kufferten. Super duper service!: )

Da alt er pakket, og jeg har taget afsked med vores fire søde gekko’er (som har holdt vores hytte fri for myg og andre insekter hele ugen…l love them!) i hytten, er der lidt tid til enten at sidde og nyde solen lidt i campen, ligge lidt ved poolen eller gå en tur ved stranden (som nu er ren efter vores clean-up i går).

Beach CleanUp dagen forinden

Hygge i campen

Vi plejer altid at slutte af med en gåtur langs stranden. Det sværeste for mig er IKKE at fylde kufferten med alle de smukke ting, der ligger på stranden… Koraller, muslinger, konkylier, søpindsvin og meget andet… men; man MÅ IKKE! Det er fristende at snuppe en lille souvenir med hjem; men det er strengt forbudt at udfører disse ting fra Egypten! Grunden er selvfølgelig, at man ikke kan se på det stykke koral, som du har i kufferten, om det er ét, du har samlet op fra stranden, ELLER om det skulle være ét, du har brækket af på koralrevet under vandet… Så det er fuldt forståeligt og helt ok…meen det kribler alligevel lidt i fingrene. Jeg må forevige det hele på fotos istedet.

Take only memories (photos) - leave only footprints (bubbles)

Nu kan det desværre ikke udskydes længere… Vores busser er ankommet for at hente os. Igen bliver bagagen smidt op på taget og bundet godt og grundigt fast (håber vi).

Vi stiller alle op til det obligatoriske gruppebillede foran campen… Hundene skal selvfølgelig også være med. Smil og vink! Herefter er der tårevædet afsked med Roots Red Sea og alle de skønne mennesker her… Men heldigvis er det ikke kun farvel – det er også PÅ GENSYN! Jeg kan slet ikke vente på at skulle afsted på tur igen med Diving2000!

 

Så er vi på vej mod lufthavnen…. I bussen deler alle de sidste oplevelser og de bedste fotos og film. Mail adresser og mobil nr. udveksles på kryds og tværs. Jeg ved ikke, om dykning bare gør folk til mere behagelige mennesker, eller om vi bare er meget heldige med selskabet; men i hvert fald, endnu engang har vi haft fornøjelsen af det skønneste og sjoveste rejse selskab. Efter en hyggelig køretur gennem en masse sand, ankommer vi til Hurghada lufthavn. 

Da vi er kommet helskindet gennem div. kontroller (det er en oplevelse i en kategori helt for sig selv, at komme igennem en Egyptisk lufthavn) finder vi alle lidt at spise og drikke inden vi skal tilbringe de næste timer højt til vejrs.

Så ramte vi igen Dansk jord… Alle er lidt trætte og ømme i kroppen ovenpå turen… Vi får udleveret vores bagage, og det er blevet tid til dagens anden afsked. Der krammes og klappes på skuldre (man er vel mandfolk) og folk forsvinder lidt efter lidt i alle retninger.

Glenn og jeg hopper i en taxa (velkommen hjem til gråvejr og regn) og kører den korte vej mod vores bil, og vores tur fortsætter herfra mod Sjælland og hverdagen….

Tak for denne gang til Roots Red Sea, Diving2000 og alle jer andre…

VI SES!

 

Du kan læs hele dagbogen, ved at bruge links nedenfor:

Dag 1 - Dag 2 - Dag 3 - Dag 4 - Dag 5 - Dag 6 - Dag 7