Dyk ned i en ny verden
Farvestrålende koraller, historiske krigsvrag, forunderlige fisk og vægdykning i vidunderlige Lillebælt! - Dykning er din indgangsbillet til en verden af eventyr. Hos Diving2000 har vi mere end 30 års erfaring i dykkeruddannelse, og på denne side vil vi fortælle meget mere om hvordan du let, sikkert og uden bekymringer kan komme til at opleve en verden de fleste aldrig kommer til.
Fritidsdykning, eller rekreativ SCUBA-dykning som det også hedder, er en fantastisk hobby som langt de fleste kan komme i nærheden af. For bare 50 år siden var historien en anden. Her var undervandsverdenen forbeholdt opdagelsesrejsende vågehalse og militære enheder. Sådan er det heldigvis ikke længere. Den teknologiske udvikling og forskning har nemlig ændret målgruppen så fritidsdykning i dag kan nydes af alle.
PADI Open Water Diver kurset er dit første skridt ind i en ny verden!
Som færdiguddannet PADI Open Water Diver får du dit helt eget dykkercertifikat. Dykkercertifikatet åbner op for dykning i hele verden til en maksimal dybde på 18 meter. Du må dykke på egen hånd, uden ledsagende dykkerinstruktør eller guide, men ved følgeskab af en dykkerbuddy der er uddannet på lige fod med dig selv.
Open Water Diver kurset anses som en grunduddannelse i dykning. Med denne uddannelse kan du få fantastiske oplevelser resten af dit liv - Dykkercertifikatet har ingen udløbsdato, så længe du selv sørger for at holde det ved lige regelmæssigt. Dykkerkurset åbner også op for en række videregående kurser, hvis det viser sig at du har mod på mere.
Få vores dykkerkursusfolder gratis på din email
Når du tilmelder dig vores emailliste får du også eksklusive tilbud og nyheder
Dykkerkursets opbygning og forløb
Et Open Water Diver dykkerkursus indeholder fire elementer. Dykkerkurset kan gennemføres på 3-5 dage, afhængigt af hvor kompakt man ønsker undervisningen skal være.
1. Selvstudie
Først gennemføres et selvstudie. Selvstudiet kan gennemføres ved at læse den fysiske Open Water Diver Manual, eller ved at gennemfører PADI’s elektroniske eLearning. Uanset hvad kan det klares i ro og mag, på sofaen i lige præcis dit tempo. Fælles for bog og eLearning er, at begge er letlæselige og med billeder og grafer der illustrerer det skrevne.
2. Teori
Næst efter selvstudiet, møder du ind til en eller flere fælles teoritimer med din dykkerinstruktør. Det er første gang du møder din instruktør og dine medkursister. Her vil det læste materiale bliver gennemgået, så du har mulighed for at stille de spørgsmål der er kommet dig på sinde, i forbindelse med selvstudiet. Slutteligt vil du blive sat overfor en afsluttende prøve, som skal klarlægge om teorien er forstået på tilfredsstillende vis.
3. Pool
Og nu til det sjove - Dykning! Først i vores egen indendørs pool. Her skal vi øve grundlæggende teknikker, lære udstyret at kende og træne fundamentale øvelser som du skal bruge senere i forløbet. At trække vejret under vand er for mange en stor AHA-oplevelse, som giver blod på tanden til det videre forløb.
4. Åbent vand
Slutteligt skal vi ud i havet, hvor vi samlet skal have fire dyk. På disse dyk samler vi øvelserne fra poolen, træner dem igen og slutter af med, at planlægge og udføre et helt dyk fra start til slut. Efter de fire dyk er du klædt rigtig godt på til, at erobre verden som ny dykker.
Hvilken dykkerkursusopbygning passer bedst til dig og din kalender?
Vælg mellem 3 dags, 4 dags eller dobbelt weekend kurser (5 dage)
Se vores dykkerkurser
Dykkerinstruktører med mange års erfaring
Hos Diving2000 får du undervisning i trygge rammer, af professionelle og erfarne dykkerinstruktører der underviser i øjenhøjde og i faciliteter der er bygget og optimeret til dykning.
Diving2000 er af PADI blevet belønnet som et 5-stjernet IDC Dykkercenter, hvilket er et symbol på vores mange år i branchen, vores faciliteter, udstyr og evner til at undervise i alt fra begynderniveau til professionelle dykkerinstruktører. Vi er tilligemed det eneste dykkercenter i Danmark, der er godkendt af Søfartsstyrelsen som erhvervsdykkerskole. Vi er centralt placeret i landet, med hovedafdeling i Odense og træningsfaciliteter i Nyborg. I Nyborg, hvor dit dykkerkursus vil blive afholdt, har vi en lille butik med det vigtigste dykkerudstyr, teorilokaler og egen indendørs dykkerpool. Således kan vi klare alt undervisning under et tag, uden at skulle flytte os til offentlige svømmehaller undervejs i forløbet.
Vælg det dykkerkursus der passer i din kalender
Dobbelt weekend kursus (Anbefalet)
Vi anbefaler Dobbelt Weekend dykkerkurset der løber over fem dage. På dette type dykkerkursus er der bedst tid til den enkeltes udvikling og til at fordybe sig og stille spørgsmål undervejs. Dykkerkurset ligger altid i weekender hvor de fleste har fri fra job og skole.
Dobbelt weekend kursus4 dag kursus
4 Dags kurset afvikles altid fire dage i streg, og har fuldstændig samme opbygning som Dobbelt Weekend kurset. Det er selvsagt en smule mere intensivt, hvorfor vi typisk holder antallet af kursusdeltagere en smule lavere. 4 Dags kurset afvikles både i hverdage og i weekender.
4 dag kursus3 dags kursus
3 Dags kurset er det mest intense forløb vi tilbyder. Her møder du fredag middag, og søndag eftermiddag er du klar til at modtage dit dykkercertifikat. Denne kursusopbygning stiller særlige krav til dig som kursist, både i forbindelse med selvstudie og fysisk fremmøde. Vi anbefaler ikke denne type dykkerkursus til unge eller folk der generelt bevæger sig udenfor sin komfortzone ved at deltage på et dykkerkursus.
3 dags kursusSolo kursus
Vi planlægger dit dykkerkursusforløb sammen med dig, så vi får det til at passe ind i din kalender. Der vil være en del fleksibilitet i forhold til planlægningen. Dykkerkurset foregår i egen pool og private omgivelser.
Er man en eller to der ønsker et privat dykkerkursus sammen, kan det også lade sig gøre
Oftest stillede spørgsmål
- del er teori delen som kan læses som teoribog eller som e-learning
Bogen har ca. 270 sider let læselige med små opgaver der skal løses før du møder op på dit dykkerkursus. E-Leaning foregår på Padi's hjemmeside og kan gennemføres på ca. 8 timer hvor du gennemføre både quizzer og eksamen. Dette er selvfølgelig på dansk. - del hvor vi taler alle disse spørgsmål igennem, så vi sikrer os at du har forstået materialet.
- del er pooløvelser
- del er åbent vands øvelser
Dine feriedage koster typisk mellem 1000 - 2000 kroner pr. dag dertil skal du lægge prisen på dykkerkurset. Så lær at dykke i Danmark og på den måde være godt forberedt på fantastiske oplevelser på din ferie.
Hvis du lærer at dykke i Danmark og efterfølgende tager på ferie, så kommer du med på de “rigtige” dyk hvor der er noget at se fra starten af, og skal ikke igennem lange teori og pool sessioner før du kommer på rigtige dyk.
Vores kunder består af både kvinder, mænd og børn i alle aldre og størrelser.
Dykningen er en sport hvor vi hjælper hinanden, og de meget erfarende dykkere vil gerne hjælpe den mere uerfarene dykker.
Vi har haft kunder der i en alder af 69 år har taget deres første dykkercertifikat og stadig bruger det aktivt i vores dykkerklub.
35% af vores kursister er kvinder, så det er bare at komme i gang.
Faciliteter der er vigtige for dig er at de har egen pool så man ikke er begrænset af den ”sure” bademester der smider dig ud af svømmehallen når tiden er opbrugt, og dermed risikerer man at miste noget af sin undervisning.
Derudover er dykning i Danmark også en meget social sport. Du får nye venner på vores dykkerture og dermed et kæmpe netværk i dykningen, så du altid kan komme ud at dykke og aftale ture med dit nye dykkernetværk.
Der er 5 moduler i pool træningen, som typisk afvikles over 2 dage i poolen.
Derefter er der 4 havdyk. De første 2 dyk foregår på lavt vand og de 2 efterfølgende dyk på lidt dybere vand.
Som vi siger i Diving 2000 - Alle kan lære at dykke 😊
Kurset koster typisk det samme i udlandet, men det er en god idé at tage dykkerkurset hjemmefra, da dine feriedage er alt for dyre at bruge til at tage et dykkerkursus. Som vi siger i Diving 2000 - så har dit dykkerkursus ikke meget med “rigtig” dykning at gøre, det er alt den dykning der kommer efter dykkerkurset der er rigtig SJOVT!!
Få vores gratis dykkerkursusvideoer direkte i din indbakke
Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev får du helt gratis vores dykkerkursusvideoer, som er en god start til at hjælpe dig på vej mod din dykkercertificering. Dykkerkursusvideoerne tager dig igennem de essentielle ting du skal vide som dykker, samt klæder dig på til din dykkerkursuseksamen.
Herudover får du også de seneste nyheder og opdateringer, der kunne have interesse for dig.