Våddragt
Køb våddragt i isolerende neopren hos Diving 2000
Våddragter fremstilles primært i neopren. Der er mange fordele ved at bruge dette materiale til vandsport. Neopren er lavet af gummi, luft og polyester. Det er isolerende, og med den rigtige tykkelse dragt kan du dyrke vandsport, tage på undervandsjagt eller dykke – uanset temperaturen.
En våddragt af neopren isolerer ved at bruge din kropsvarme til at opvarme de små luftbobler, som materialet indeholder. En våddragt er dog ikke helt vandtæt, og der vil ofte komme en smule vand ind i dragten, som du med din kropstemperatur varmer op og dermed kan du holde varmen.
Men hvis du for eksempel bruger arme til et svømmetag eller at våddragten ikke passer perfekt, så vil der være en større vandgennemstrømning igennem våddragten, det vil resulterer i at du bliver kold.
Derfor er det vigtigt, at våddragten har den helt rigtige pasform. Jo bedre våddragten passer, desto mere isolerende er den. Passer våddragten ikke, vil kroppen få svært ved at opvarme vandet i den, og derfor vil du opleve at blive meget hurtigere afkølet.
Garanti for miljørigtigt producerede våddragter
Køber du en våddragt hos Diving 2000 skåner du miljøet. Alle våddragter i Diving 2000s sortiment er nemlig miljørigtigt produceret. Det vil sige, at våddragterne ikke er lavet på petroleum som en typisk våddragt fra et byggemarked. I stedet er våddragterne lavet af kalkstensneopren, som er meget sundere at have på. Som vores andre tilfredse kunder kan du derfor trygt købe din våddragt hos os.
Våddragter til koldt vejr og våddragter til varmt vejr
Hos Diving 2000 finder du våddragter i mange forskellige tykkelser tilpasset forskellige formål og temperaturer.
Skal du bruge en våddragt til dykning i Danmark, hvor havet aldrig bliver særlig varmt, anbefaler vi en 7 mm våddragt. Skal du derimod bruge en våddragt til en dykkerrejse under varmere himmelstrøg, eller skal du snorkle herhjemme om sommeren, kan du med fordel vælge en tyndere våddragt.
Det kan eksempelvis være en 3 mm våddragt, en 5 mm neopren våddragt eller en shorty våddragt.
Sådan vedligeholder du din våddragt
En våddragt er ikke krævende at vedligeholde, men har dog brug for at blive vasket. Om du bruger din våddragt til dykning eller din våddragt til vandsport, vil den samle salt, klor og sved. Derfor er det vigtigt, at du skyller din våddragt grundigt i ferskvand efter brug.
Vi anbefaler også at vaske våddragten i neoprenshampoo, så du er sikker på at vaske alle bakterier og alt skidt ud af våddragten. Når våddragten er vasket, skal du blot hænge den til tørre. På den måde forlænges våddragtens levetid og våddragtens fleksibilitet.
Hvad har man på under en våddragt?
Under din våddragt kan det være en god ide, at have en tætsiddende Neopren dragt på. Våddragten kan nemlig for nogen være ubehagelig at have på, hvis den er i direkte kontakt med huden. Derudover kan det også være en god idé at supplere våddragten med et par svømmefødder, et par svømmebriller, nogle badesko eller neoprensko samt et snorkelsæt.
Hvordan virker en våddragt?
Våddragter virker kun optimalt, hvis den passer til din krop, på den måde minimerer man vandgennemstrømningen i din våddragt.
Hvad våddragter er lavet af, og hvordan de kan bruges til forskellige vandaktiviteter som dykning, snorkling og undervandsjagt. Så dyk med os ind i denne spændende verden!
Materialet i en våddragt
Våddragter er designet til at holde dykkere, snorklere og undervandsjægere varme og komfortable under deres tid i vandet. De fleste våddragter er lavet af et syntetisk gummi kaldet neopren. Neopren har nogle unikke egenskaber, der gør det ideelt til våddragter:
Isolering: Neopren er et fremragende isoleringsmateriale, da det indeholder tusindvis af små luftbobler. Disse bobler fanger og holder på kropsvarmen, hvilket hjælper med at opretholde en behagelig temperatur i dragten, selv når du befinder dig i koldt vand.
Fleksibilitet: Neopren er et meget fleksibelt materiale, hvilket betyder, at det tillader en god bevægelsesfrihed for dykkeren eller snorkleren. Dette er vigtigt, da det giver dig mulighed for at bevæge dig frit og effektivt under vandet.
Vandresistens: Selvom neopren ikke er fuldstændig vandtæt, absorberer det kun en meget lille mængde vand. Dette betyder, at våddragter lavet af neopren tørrer relativt hurtigt, hvilket er praktisk, når du skal skifte fra et dyk til et andet.
Der findes mange forskellige modeller, både våddragter til mænd og våddragter til damer og børn. Der er også forskellige tykkelser og udformninger.
Vi har testet vores våddragter
Jan Laurenborg Olsen, som har været indehaver af Diving 2000 i et kvart århundrede, er en ivrig tester og daglig bruger af Scubapro's våddragter. Dette skyldes deres imponerende varmeisolering og samtidig store fleksibilitet i materialet - en kombination, der virkelig er til fordel.
Når det kommer til valg af våddragt, står kvaliteten af det materiale, der kommer i kontakt med huden, øverst på listen. Billige våddragter på markedet er ofte fremstillet af petroleum-neopren, et materiale, der kan være skadeligt for huden og i visse tilfælde kan føre til alvorlig neopren allergi.
Scubapro's Definition-serie af våddragter, der har været under produktion i de seneste 18 år, har vist sig at være et fremragende valg. De er bemærkelsesværdigt slidstærke og tilbyder samtidig optimal varmeisolering.